Blød launch af Courage Institute Board & Search

BLØD LANCERING AF VORES NYE PLATFORM

I Courage Institute har vi sat os for at hjælpe danske virksomheder med at realisere deres vækstpotentiale og samtidigt sikre en mangfoldig repræsentation. Vi har udviklet en platform, der bidrager med diversitet og kvalificerede kandidater til bestyrelser, lederstillinger og medarbejdere.

Konceptet er enkelt: Vi samler alle talenter, der enten gennem levede erfaringer og/eller gennem professionelle initiativer har indsigt i minoritetsetniske perspektiver og dermed i kombination med deres stærke faglighed netop kan bidrage til diversitet i erhvervslivet. Platformen kommer dermed til at synliggøre hvor meget talent og hvor mange kloge personer med etnisk minoritetsbaggrund Danmark rummer, og hvilken stor gevinst denne talentmasse er for dansk erhvervsliv.

Platformen er åben for alle der lever op til kravene, uanset baggrund.

Det er veldokumenteret at virksomheder, der strategisk og aktivt arbejder med diversitet klarer sig signifikant bedre end deres konkurrenter, ikke kun i forhold til indtjening, men også på innovation og trivsel. Ligesom det er et faktum, at ud af alle nye jobs skabt i Danmark fra 2013-2018 blev over halvdelen besat af borgere med ikke-vestlig baggrund.

Vi ved, at der findes et hav af ambitiøse og højtuddannede profiler med minoritetsbaggrund. Desværre har virksomhederne udfordringer når det kommer til rekruttering. Det handler både om manglende interne kompetencer og viden, men også om synliggørelse af talentmassen.Disse udfordringer imødekommer vi nu – ved at samle alle talenter ét sted

Lad os sammen sætte kulør på erhvervslivet!

Vi følger naturligvis talentmassen op med viden og værktøjer til erhvervslivet og vores kandidater.

En blød launch betyder at vi åbner platformen for netværk og stakeholders, kniber en tåre eller råber et goddamn yes! efter 4-6 ugers sender vi så pressemeddelelserne ud, åbner champagnen og laver den fulde launch.

Så kære venner, netværk og stakeholders – hop ind og tjek platformen og vær en del af vores gamechanger: https://courageinstitute.dk/search/

Tip, ros og ris modtages med åbne arme. Vi glæder os til at modtage dig.

DiversityMatters #DiversityIsGoodBusiness #IkkeFlereUndskyldninger #MangFoldighedSkaberVærdi #StrategiskInvestering

Related Articles

Responses

Your email address will not be published. Required fields are marked *

stay informed!

Subscribe and receive exclusive content and notifications